Burger-Gigant præsenterer helt særlig nyhed
Link kopieret

Region Nordjylland
112
Fritid
Nyheder
Politik
Spise
Jacky Watt - Unsplash
Restaurantkæden har længe kunne bestille den plantebaserede Whopper, men nu lancerer Burger King, sammen med deres leverandør The Vegetarian Butcher, endnu flere produkter i deres plant-based kategori. Det skriver Burger King i en pressemeddelelse.
Den nye menu kan købes i Burger Kings restauranter fra 2. marts.
- Dette er et vigtigt skridt på vejen til at blive danskernes førstevalg, når de vil have en velsmagende burger uanset om de foretrækker kød eller ej. En af de største årsager, til at folk ikke vælger plantebaserede alternativer, er på grund af smagen. De tror ikke på, at de plantebaserede alternativer vil smage lige så godt som vores kødbaserede burgere. Heldigvis har vi en unik flammegrillet smag, som vi aldrig går på kompromis med, og som man også tydeligt kan smage i vores plant-based produkter, siger Carsten Lambrecht, dansk landechef i Burger King, i en pressemeddelelse.
Opskriften på Burger Kings plantebaserede bøf er helt ny og indgår i flere af klassikerne på deres menukort, og samtidig udvides menukortet også med nye variationer af deres plant-based burgere.
- Udvidelsen af vores produktsortiment hos Burger King er drevet af de gæster, der aktivt leder efter flere vegetariske produkter. Vi er glade og beærede over, at vi sammen med Burger King skaber plantebaserede produkter, der beviser, at du kan få det hele, uden nogen form for kompromis, siger Hugo Verkuil, CEO for The Vegetarian Butcher, i pressemeddelelsen.
Nogle af de nye produkter er dog ikke helt plantebaserede, som hvis man følger en vegansk diæt. Nogle af produkterne indeholder nemlig rigtig ost.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies